Forskere advarer: Sygdom spreder sig i Europa, vi er nødt til at gribe ind

Af: Liva Høyberg

|

25/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Myggebårne sygdomme spreder sig i Europa og det får forskere til at komme med opråb.

Mest læste i dag

Rachel Lowe, professor og leder af en resiliensgruppe ved Barcelonas Supercomputing-forskningscenter, har fulgt udviklingen tæt og kommer nu med opråb

Rachel kommer med advarsel på baggrund af stigning i myggebårne sygdomme, der i øjeblikket spreder sig over hele Europa.

Det skriver B.T

Ifølge et indslag i The Guardian, påpeger Rachel og hendes team, at klimakrisen har medført en markant stigning i spredningen af sygdomme som malaria og denguefeber.

Disse sygdomme forventes at brede sig til regioner i Nordeuropa, Asien, Nordamerika og Australien over de næste årtier. Steder som altså aldrig har været ramt af sygdommene.

Den globale opvarmning har skabt ideelle varme og fugtige forhold for sygdommene, som traditionelt set kun har været i de tropiske områder.

Rachel Lowe holder i denne uge flere foredrag for at advare om den forventede stigning i antallet af disse sygdomme.

Denguefeber, som tidligere primært var fundet i tropiske og subtropiske områder, er i de seneste år blevet den mest almindelige myggeoverførte sygdom globalt.

Den asiatiske tigermyg, som bærer denguefeber, har allerede etableret sig i 13 europæiske lande.

Disse inkluderer: Italien, Frankrig, Spanien og mange flere ifølge BioMed Central.

Klassiske symptomer på denguefeber kan være en influenzalignende tilstand med pludseligt opstået høj feber, kulderystelser, hovedpine, muskel- og ledsmerter.

Denguefeber er derfor også kendt som "break-bone fever".

Lowe understreger, at klimaændringerne gør det svært at forebygge og bekæmpe sygdommene og opfordrer derfor til, at flere lande indfører forbedrede tidlige varslings- og reaktionssystemer, ligesom dem man ser i andre dele af verden.

Hun mener at sådanne tiltag vil kunne gøre det nemmere at kontrollere sygdomsudbrud og redde liv.

Anbefalet til dig