Efter 47 år: Politiet har fundet 14-årige Maries morder

Foto: Shutterstock
Efter 47 år kan familien endelig få fred.

Mest læste i dag

Den 7. februar 1977 skulle 14-årige Maria Loraine Honzell babysitte en kvindes børn i Colorado, hvilket hun havde gjort et hav af gange.

Men denne gang blev det den sidste.

På denne aften havde moren til børnene kontaktet Maria i løbet af aftenen for at høre, hvordan de havde det. Men Maria Loraine Honzell vendte ikke retur.

Da moren så kom hjem, fandt hun Maria død, mens hendes børn, som var henholdsvis seks og otte år, fortsat sov trygt i deres senge.

Sagen blev efterforsket, men måtte til sidst smides i skuffen.

Fra selv samme skuffe har man nu kunnet hive den frem, da man har fundet frem til morderen, skriver B.T.

Politiet fik i 1977 indsamlet DNA fra en blodplet på Maria Loraine Honzells buksedragt, som dengang ikke viste sig at matche med nogen af de mistænkte.

I nyere tid er man dog begyndt at arbejde med slægtsforskning og i denne sag har det såmænd været med til at finde frem til morderen.

Dna-profilen fra buksedragten matcher nemlig en mand ved navn William Kernon, der afgik ved døden i 2010.

"Hr. Kernan blev identificeret som studerende på et lokalt kollegie og var bekendt til den kvinde, som fik babysittet sine børn. Efterforskningen har i øvrigt vist, at hr. Kernan havde været i lejlighedskomplekset ved tidligere lejligheder," har det lokale politi oplyst. 

Politiet mener altså, at William Kernon dræbte Maria Loraine Honzell, og derfor har man nu lukket sagen.

Anbefalet til dig